Gerda Karitha Marie Andersen, født Nielsen
Min mormor boede ca. 3 km. fra mit barndomshjem.
Jeg gik sommetider vejen fra Annisse ned til pøleå (hvor man dengang lige kunne snolde i kiosken), og så gennem skoven til min mormor og morfar. Så fik vi en lille sludder, en franskbrødsmad og saftevand, og så gik jeg hjem igen.
Oldemor, som hun til sidst blev kaldt, er den eneste af mine bedsteforældre, der nåede at opleve mine børn. Hun var altid glad for besøg og specielt glad for alle sine børnebørn og oldebørn. Selvom hun døjede med diverse skavanker til sidst, var hun frisk i hovedet og fulgte godt med i, hvad der foregik i nyheder osv. og hun var ikke bleg for at sige sin mening om
både det ene og det andet.