|
Min farmor 72 år Ved min konfirmation i 1981
1932 Arne, Helga, Inger og Anna
Mig og Farmor i svømmehallen
Farmors bror, Sofus
Gravsten fra Annisse Kirkegård
Hans og Jensine 1954, Smedestræde 2, Annisse
Smedjen, Smedestræde 2, Annisse, ca. 1940
Hans Larsen ved sit jubilæum 1931 i haven,
Smedestræde 2 i Annisse. Billedet er fra Helsinge Lokalarkiv. Faster Annie har et skrin med datoerne 10.5.1906 –
10.5.1931 indgraveret. Det er måske fra hans jubilæum.
Hans for bordenden i dagligstuen. Det var hans faste
plads. Den store stue anes i baggrunden.
Jensine. Jeg husker at dette billede hang i
spisestuen i Annisse.
Hans og Jensine Længst til venstre ses Helga – det er som om der er
2 billeder, der er taget oven i hinanden.
Hans og Jensine i den store stue. De 2 ”billedhylder” på væggen har min mor og far
hængende i deres stue.
Gravsten fra Annisse Kirkegård
Farmor Helgas søster Ane Margrethe (måske)
De 3 søstre/halvsøstre ”Jensine, Rine (Severine) og
Margrethe”
Peder Larsen
Karen Sophie
De 3 af sønnerne: Hans, August og Lars Foran huset, Smedestræde 2 i Annisse
Hans Larsens bror, Lars Larsen og Larsine ved deres hus St. Rørbæk, Ll. Rørbækvej 6,
Snostrup, Frederikssund
Lars Larsens datter Alvina Karen Kristine Larsen |
Min Farmor,
Helga
Helga voksede op i Annisse, og
var sikkert kendt som ”smedens datter”. Hendes far var smed og de boede i
huset med smedjen ved siden af kirken, og over for lå byens store gård,
Annisse Gård. Her
er et billede fra stuen i Annisse. Jeg kom selv i huset, som min farmor
senere overtog, så jeg kender udmærket den stue, de sidder i her:
Fra
venstre: Helgas lillebror, Sofus, Helga, hendes far, Smeden Hans Larsen og hendes
mor, Jensine Katrine Larsen I
skolen klarede Helga sig nogenlunde i alle fag, - det viser hendes ”Vidnesbyrd”
fra 1922, hvor hun fik karakterer fra 4 til 8 i de forskellige fag. Erhverv I
1925 til 1928 var hun i huset og hjalp i en viktualieforretning hos ”Margrethe Munch” i København. Herfra
fik hun en fin udtalelse.
Jeg ved
egentlig ikke så meget om hendes erhverv herefter, - kun at hun var
ekspeditrice, - min far har fortalt, at hun på et tidspunkt arbejdede hos
slagter Andresen i Helsinge, - måske i 1940-41, - der fik hun lov til at tage
pålægsrester med hjem. – Og så ved jeg, at hun, inden hun gik på pension, var
i hjemmeplejen. Bopæl Efter
at Helga var ansat hos Margrethe Munch på St. Paulsgade,
som jeg gætter på, er i København, flyttede hun åbenbart tilbage til Annisse,
- for det fremgår af folketælling, at hun flytter fra Annisse til Griffenfeldsgade 36, 3. sal den 1.5.1930. Her boede hun sammen
med Arne, hendes kommende mand, og hans mor, Anna. Under Arne’s
historie
har jeg skrevet lidt om hvor Arne og Helga ellers boede. Vielse Hun
blev gift med Arne Peter Julius
Nielsen den 9. august 1931 i Annisse, og de blev skilt i
ca. 1954-1955. Børn Farmor
og farfar fik 3 børn: ·
Inger Grethe ·
Hans Erik (min far) ·
Annie Helle Efter
skilsmissen Helga
flyttede til Græsted, hvor hun først var husbestyrerinde for Søren Larsen, som hun senere boede
sammen med. Senere
flyttede Helga og Søren ind i ”Smedens hus” i Annisse, - altså i Helga’s fødehjem. Jeg boede selv i Annisse som barn, og
gik tit ”lige ned til farmor” – gerne til kaffetid, - godt med sukker og mælk.
De havde en stor urtehave, og det var skønt lige at trække en frisk gulerod
op og skylle den under den udendørs vandhane. Der var også mange fine
blomster i haven dengang. Jeg har
mange gode minder om min farmor, - hun var glad for at synge. Hun havde en brun
folkevogn ”bobbel”, - og når jeg var med ude og
køre, stod jeg imellem sæderne og sang sammen med Farmor (dengang skulle man
jo ikke have sele på). Farmor
var i det hele taget flittig med hænderne. I ældreklubben lavede hun meget
håndarbejde, mens Søren spillede kort med de andre mænd. Jeg har stadig et
juletræstæppe, som hun har malet nisser på. Jeg fik somme tider lov til at
komme med i ældreklubben, - specielt op til jul, - så havde vi hemmeligheder,
- jeg lavede selvfølgelig julegaver til mor og far. Én gang om ugen gik Farmor
til svømning i ældreklubben i ”Helsinge badet”, - også her fik jeg lov til at
komme med, - det var hyggeligt. Farmor var
også glad for at lave mad og bage – sikkert noget hun havde fra sin mor. Til
jul bagte vi julekager sammen, som jeg fik med hjem. Da jeg ikke var så høj,
stod jeg ved en stol midt i køkkenet, og kunne røre i dejen der, i stedet for
at gøre det ved køkkenbordet. Farmor
har nok været vant til at spare på pengene, og hun havde flere små fiduser,
som der nok ikke er mange, der gør i dag. Fx gemte hun brødposer, vendte
vrange ud af dem og genbrugte dem. Hun genbrugte også kuverter til notespapir og indkøbssedler. Farmor
var nogenlunde frisk og rørig til det sidste. Hun gik ofte en længere tur i
rask trav. Hun gik en ”tur i indelukket”, som var ud af landevejen, og op til
en lille skov, der lå midt ude i en mark. Død En dag
var Farmor i Brugsen og handle, - hun var glad, da hun talte med
Brugsuddeleren, - og så gik hun videre til køledisken, - faldt om og var død.
Hun blev 76 år. Her er min farmors anetræ,
så langt som jeg er kommet i min slægtsforskning. For at kunne vise alle
oplysninger, er der 2 anetræer. Under anetræerne kan du læse mere om slægten.
Oplysningerne fortsætter længere
tilbage end Jørgen Hansen Degn. For at vise disse oplysninger er her en
anetavle, der starter ved Hans Jørgen Hansen:
Helgas forældre, Hans og
Jensine
(mine oldeforældre) Erhverv I 1894 (15
år gammel) tjente Hans hos Gårdejer Lars Pedersen i Sigerslevvester. Hans
var i lære i Frederikssund og i april 1899 fik han sit Svendebrev som smed, -
svendeprøven bestod i ”smedning af 4 hestesko og beslåning
af hest med disse”:
I 1906
flyttede Hans til Annisse og siden da havde han ”Smedjen” i Annisse på
Smedestræde 2. Hans var menig i
Gardehusarregimentet af 2 omgange, - først fra marts 1901 til oktober 1902 og
igen fra september 1903 til oktober samme år. Det var altså før Hans og
Jensine blev gift. Jeg har et brev fra Hans til Jensine, hvor han beskriver,
hvor han er: ”Gardehusar no 216 i Vebæk”, - mon
ikke det er i Vedbæk. I brevet står der:
Min
fars fætter har fortalt at Hans også var beslagsmed på ”Østerbros Kaserne”. Jensine
Katrine Larsen (f. Hansen) blev født 7. januar 1886 i Besser på Samsø. Erhverv
Min far har fortalt, at Jensine
var uddannet kok, og at hun var i lære på Hotel Royal i Århus. Da hun var
udlært, kom hun på Annisse Gård som Kok
i 1905. Far fortalte også at Jensine skrev opskrifter på alle mulige stykker
papir, som hun havde lige ved hånden. Her er bl.a. en kuvert med en opskrift:
(Mon ikke kuverten har
indeholdt en hilsen fra hendes bror, Johannes Jørgen Hansen i Canada? – se
mere om ham under Helgas farfar og farmor) Vielse Hans
og Jensine blev
gift i Annisse i 1907. Hans og Jensine modtog et brev i forbindelse med deres
vielse fra ”Petrea Hansen”. Det
fremgår af brevet, at både Jensines far og mor døde, da Jensine var barn og
at Petrea ”trådte i stedet” for hendes mor. Petrea fornemmede godt, at da
Jensine ”sagde farvel til Århus, - var det for bestandig”. Familien flyttede
fra Samsø til Århus:
Børn Hans og Jensine
fik 3 børn, hvoraf det ene døde 2 måneder efter fødslen, og så adopterede de
1 barn: ·
Sofus Larsen, født 1916, død 1999. Gift
med Ida. ·
Inger
Margrethe Larsen, født i april 1911 i Annisse og død i juni samme
år. Min fra har fortalt, at ”mormor blev meget ked af det, og et par år efter
adopterede de en pige, som hed Margrethe. ·
Ellen Margrethe Andersen blev
adopteret i ca. 1913. Født
1912. Kaldet Margrethe. Min far har fortalt, at ”Margrethe blev gift med
Svend Pedersen. De havde en gård i Nejlinge og ”selvom de andre under krigen
ikke havde kød og mad, så havde de altid mad (grise o.s.v.). Jeg (Hans Erik) kom på ferie derude og blev
”fodret op”. Vi gravede tørv og fodrede høns og grise – vi havde det sku´
skægt!”. Jeg har fået fortalt, at Margrethe og Svend fik 5 børn. Huset
og Smedjen i Annisse
Jeg
har fået fortalt, at Hans var politisk aktiv. En gang satte han valgplakater
op, og det blev forpagteren af Annisse Gård så sur over, at han ikke ville
have Hans til at sko sine heste. I 1950 indgik Hans en overenskomst med
Annisse kirke, som gik på, at han satte sin brønd til rådighed for Annisse
Kirke til vandforsyning. Kirken skulle betale for en ”elektrisk vandpumpe og
installation, samt ledninger med måler og målerskab”. Herefter havde Hans ret
til at få vand fra samme pumpeanlæg. Denne overenskomst blev tinglyst på
ejendommen i 1950. Først i 1974 blev overenskomsten aflyst, og her er det min
farmor Helga Larsen, der underskriver. - Det pudsige er, at den, der
underskriver for Annisse Menighedsråd, var min klassekammerats far.
Død Hans
døde i 1955 og Jensine døde i 1958 og de blev begge begravet i Annisse. Helga’s farfar og farmor, Peder og Karen Sophie
(mine tip-oldeforældre) Peder Larsen Hans´
far, Peder Larsen, blev født den
13. maj 1843 i Græse. Karen Sophie Nielsen Hans’
mor, Karen Sophie Nielsen, blev
født i 1848 i Gjørløse (Gørløse)
Gift Peder og Karen
Sophie blev givet i 1871 i Sigerslevvester Kirke. Børn Peder og Karen
Sophie fik disse børn (så vidt jeg har fundet): ·
Niels Peter Larsen, født 1871 ·
Lars Larsen, født 1873, Skomager i
Sigerslevvester, boede i Snodstrup/Snostrup ved Ølstykke.
Lars blev gift med Larsine Kirstine Frederikke Larsen. De fik 9 børn: 1.
Oluf Larsen 2.
Nils Peter Frederik Larsen 3.
Alvina Karen Kristine Larsen 4.
Svend Aage Edvard Larsen 5.
Eleonore Petrea Hildaborg
Larsen 6.
Alfred Albin Hans Larsen 7.
Børge Gerhard Larsen 8.
Aksel Torkild Vilhelm Larsen 9.
Torkil Aksel Vilhelm Larsen ·
Trine Margrethe Larsen, født 1876 ·
Hans Larsen, født 1879 ·
Olaf Larsen, født 1881 ·
August Larsen, født 1886, Tømrer, gift
med Eva og boede i Frederikssund. ·
Laura Marie Larsen, født 1888 Min far
kendte kun til at Hans havde de 2 brødre Lars og August, som blev
henholdsvis Skomager og Tømrer. Min far husker, at Karen Sophie, som
aldrig blev kaldt andet end ”Bedste fra Frederikssund”, var meget stolte af
at både Hans, Lars og August kom i lære i et håndværk. Bopæl Død Peder døde i 1900. Jeg ved ikke hvornår Karen Sopie
døde. Helga’s morfar og mormor, Hans Jørgen Hansen og Severine
Bollette Jensen
(mine tip-oldeforældre) Hans Jørgen Hansen blev født i 1863 i
Langemark, ved Besser på Samsø.
Severine Bollette Jensen blev født i 1859 i Ørum ved Randers. Gift Hans Jørgen og Severine blev gift i 1885 i Besser på Samsø. Erhverv Iht.
Folketælling 1880 tjente Hans Jørgen
som 16-årig hos gårdejer Peder Jensen
og Kerstine Marie Nielsdatter i
Tranebjerg, og i 1891 var han ”Arbejdsmand”, og senere i folketælling 1901
var han Fiskehandler. I
1885, altså samme år som de blev gift, var Severine tjenestepige hos Hans Jørgens far, Jørgen Hansen. Bopæl Helt tilbage til slutningen
af 1600-tallet har slægten boet på Samsø, så da familien flyttede fra Samsø,
må det have været noget helt specielt. Jeg ved ikke hvornår de flyttede fra
Samsø, men sønnen Johannes er født i 1888 i Rørup. I 1891 boede de på
Knudrisgade 29 i Århus. – Der har vi nok årsagen til, at min oldemor, Jensine, blev udlært kok i Århus. Ved Severines død i 1893
boede de i Studsgade. – Se mere om dette under afsnittet ”Død”. Børn Hans Jørgen og Severine fik 3 børn (så vidt jeg har fundet ud af). I lang tid
har jeg ikke kunne finde andre børn end min oldemor Jensine. Men jeg vidste,
at hun måtte have en bror, for jeg har et brev, hvor John Hansen skriver ”Kære Søster og Svoger”. Han skriver fra Halifax
i Canada. Ved en tilfældighed, via en anden slægtsforsker, fik jeg
informationer fra en person, som havde foretaget nogle søgninger i Canada, og
af den vej fik jeg mange oplysninger om John Hansen, som i virkeligheden hed Johannes Jørgen Hansen, men kaldte
sig ”John” derovre. De
3 børn jeg har fundet er: ·
Jensine Katrine Larsen, født 1886 (min oldemor) ·
Johannes Jørgen Hansen, født 1888 ·
Ane Margrete Hansen, født 1891
Severines Død Iht.
Kirkebogen for datteren Jensines bryllup i 1907 står der, at både Hans Jørgen og Severine var døde.
Helt frem til 2.1.2020 har jeg ikke kunne finde yderligere oplysninger om
hvornår de døde, - jeg vidste dog via breve og fortællinger, at Hans
Jørgen blev gift igen med Petrea. Jeg fik engang en lap papir, som
min far havde gemt, hvor der stod ”Studsgade 15”, - den lap havde han fået af
min farmor, engang hvor han skulle til Århus. Far havde gemt denne lille lap
i mange år i sin pung:
Jeg har
ikke kunne finde noget om denne adresse før i januar 2020. Jeg fandt ud af
via folketællingen i 1901, at Hans Jørgen blev gift med sin anden kone
Petrea i 1893, - altså måtte Severine nok være død inden da. Og da jeg
nu også vidste at Ane Margrethe blev født i 1891, og de på dette
tidspunkt boede på Knudrisgade i Århus, - så søgte jeg på døde i Århus
Domsogn 1891-1893, - og ganske rigtigt, - Severine døde den 18. januar
1893. Og så boede de ikke længere på Knudrisgade, - men på Studsgade:
Hans Jørgens anden kone: Petrea Iht.
Folketællingen fra 1901 blev Hans Jørgen og Petrea allerede
gift i 1893, - altså samme år som Severine døde.
I folketællingen
fra 1901, hvor Hans Jørgen er nævnt sammen med Petrea Hansen
(født Sørensen) er også Hans Jørgens og Severines 2 børn Johannes Jørgen
og Ane Margrethe nævnt, - men ikke Jensine. Derudover fremgår Hans
Jørgens og Petreas børn, - som nu er blevet til 2: ·
Severine
Hansen (opkaldt
efter Hans Jørgens første kone) født i 1894 og ·
Hans
Hansen født i
1900. Jeg har ingen andre oplysninger om ham.
Af
bryllupsbrevet fra Petrea til Hans og Jensine fremgår det at Petrea og
Rine, havde givet et sengetæppe og at søsteren Magrethe havde
givet en dug til Hans og Jensine i bryllupsgave – mon ikke det var noget de
selv havde lavet? Hans
Jørgens død Jeg
har indtil sommeren 2020 ikke kunne finde ud af hvornår Hans Jørgen døde, -
jeg vidste bare, at det var mellem 1901 og 1907, hvor Jensine blev gift. I
sommerferien besøgte jeg stadsarkivet i Århus, hvor en arkivar mindede mig om
”mediestream.dk”, hvor man kan søge digitalt i aviser. Her fandt jeg ret
hurtigt dødsannoncen på Hans Jørgen Hansen, som altså døde den 27.5.1901.
Petrea var dermed alene med 2 små børn på 7 og 1 år, - og med Hans Jørgens
børn på 10 og 13 år. Selvom der kun står Hans Hansen i dødsannoncen, har jeg
via kirkebogen fået bekræftet, at det er Hans Jørgen Hansen.
Jeg
har indtil videre ikke flere oplysninger om Petrea og børnene. Helga’s oldefar og oldemor –
|
|
Begivenheder 1820 ·
H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen. ·
Antarktis opdages. Kilde:
Wikipedia |
Børn
Lars og Margrethe var ikke gift, men de fik sønnen Peder Larsen.
Gift
– Lars:
Lars blev senere gift med Karen Kirstine Isaksdatter,
og de fik sammen 4 børn.
Gift
- Margrethe
Ved
sønnen Peders død i 1900 står der, at hans mor, Margrethe var ugift.
Død
Lars
døde i 1860 i Slangerup.
Margrethe
døde i 1908, 87 år gammel, i Skenkelsø ved Jørlunde.
Niels Peter Hansen blev født den 18. november
1818 i Slangerup.
|
Begivenheder 1818 ·
Danmarks Nationalbank blev stiftet 4. juli efter
statsbankerotten. For at skabe tillid til banken er den uafhængig af
staten. ·
Chile udråbtes til republik efter 7 års oprør mod
det spanske herredømme. Kilde:
Wikipedia |
Karen Olsdatter blev født i ca. 1826 i
Gørløse.
Børn
Så
vidt jeg har fundet ud af fik Niels
Peter og Karen disse børn:
·
Ane Marie Nielsen, født 1846
·
Karen Sophie Nielsen, født 1848
·
Lene Johanne Nielsen, født 1853
|
Begivenheder 1830 ·
Den første jernbane med passagerbefordring åbnes.
Det var Liverpool-Manchester Jernbanen i England. Kilde: Wikipedia |
Jørgen Hansen Degn
blev født den 3. juli 1836 i Besser på Samsø. Han blev opkaldt efter sin
farfar, som også hed Jørgen
Hansen Degn.
Jensine Jensdatter blev
født den 31. marts 1830 i Onsbjerg, - også på Samsø.
Gift
Jørgen og Jensine blev gift den 18. november 1862.
Jensine havde på dette tidspunkt fået en søn, Jens Christian Hansen (født 1853) med
Hans Christian Nielsen, som døde
inden Jens blev født. I 1860 boede Jens
Christian hos Jensines søster Mette
Cathrine Jensdatter.
Erhverv
Jørgen: Min far kan huske, at han
har fået fortalt at, der var én, der var krigsinvalid, og derfor spillede på
lirekasse. I folketællingen fra 1870 står der, at Jørgen var Positivspiller,
- så det er altså ham, der har været talt om i familien. Jørgen var også Børstenbinder,
- det står der i hans dødsattest.
Børn
Jørgen og Jensine fik 4 børn, så vidt jeg har kunne finde:
· Hans Jørgen Hansen,
født
1863, Gift med Severine Bollette Jensen.
· Maria
Hansen, født
1864. Gift med Søren Henrik Sørensen.
· Jens
Hjulmand Hansen, født
1867, død 1870.
· Ane
Marie Hansen, født
1872, Gift med Otto Berggren.
|
Lidt mere om Maria
Hansen og Søren Henrik Sørensen Det pudsige
er, at min søster er gift med en efterkommer til Maria og Søren, - det
hænger således sammen: Deres søn Hans
Jørgen Sørensen gifter sig med Vera Ketty Hulda E. Hansen. De får en søn, Tønnes Erik Hellman,
som gifter sig med Kirsten Skov Hansen. De får en søn, Søren Skov
Hellman Sørensen, - og han gifter sig med min søster Sally Nielsen. Rent
navnemæssigt er det endnu mere pudsigt, at Søren og Sallys datter,
Janni Skov Hellman har giftet sig med Gert Skov, så
hun nu hedder Janni Hellman Skov. |
Død
Jørgen døde i 1912 i Tanderup, på
Samsø. Han blev 76 år.
Jensine døde i 1905 i Langemark, -
også på Samsø. Hun blev 75 år.
(mine tip-tip-oldeforældre)
Jens Andersen blev født i 1807 i Villersø ved Randers.
Inger Catrine Sørensdatter, blev født i ca. 1823.
|
Begivenheder 1807 · De
Dansk-Vestindiske øer besættes af englænderne. · Slavehandel
forbydes inden for det britiske imperium. · Robert Fulton foretager de første sejladser med hjuldamperen
”North River Steaboat på Hudsonfloden ved New
York. · Slaget ved
Køge · Danmark tvinges
ind i Napoleonskrigene på fransk side. Kilde: Wikipedia |
Gift
Jens og Inger blev gift den 22. oktober 1842 i Ginnerup ved Randers. Der står i
kirkebogen, at Jens er Enkemand, og at dette er hans 2. ægteskab.
Erhverv
Jens var Gårdmand, - det fremgår af folketællingen fra 1860.
Inger var i tjeneste hos Anders Slot i Mastrup, da de blev gift. Mastrup
ligger ikke langt fra Kni og Ginnerup.
Børn
Af folketællingen fra 1860 ses, at der er opført 5
børn hos Jens og Inger, - Severine Bolette blev født i 1859, - men er ikke nævnt i den folketælling, -
jeg ved ikke hvorfor. I 1860 boede forældrene med de 5 børn i en lille by, Kni,
som ligger ca. 15 km vest for Grenå. Sammen med familien boede også Ingers
mor, Ane Margrethe Nielsdatter, samt en tjenestepige, Mette Kirstine
Sørensen på 16 år. De 5 børn, der er nævnt i
1860 er:
·
Anders Jensen, født ca. 1837
·
Poul Jensen, født ca. 1848
·
Johannes Jensen,
født ca. 1850
·
Mette Margrethe
Jensen, født ca. 1852
·
Mariane Jensen, født ca. 1857
Ud over ovenstående havde Jens og Inger også disse
børn:
· Severine
Bolette, født 1859
· Søren Jensen
· Bodil Jensen
Død
Da Inger døde boede
hun i Kni og i kirkebogen står noteret, at hun er enke og døde som ”fattiglem”.
Jeg ved ikke hvornår Jens døde.
|
Begivenheder 1772 ·
London Credit Exchange Company udsteder de første
rejsechecks, som accepters I 90 byer og giver garanti mod tyveri. ·
Lattergas beskrives første gang af Joseph Riestley Kilde:
Wikipedia |
Søren
Madsen blev
født i 1772 og døde i 1856 i Hørup ved Slangerup. Han var gårdmand.
Jeg
har ingen yderligere oplysninger om Anne Andersdatter.
Børn
Jeg
har kun kendskab til at Søren og Anne fik sønnen Lars Sørensen.
Jeg
har kun bekræftede oplysninger om Bendt Pedersen og Margrethe Børgesdatters navne.
Jeg
har kun bekræftede oplysninger om Hans
Nielsen og Ane Cathrine
Pedersdatters navne.
Jeg
har kun bekræftede oplysninger om Ole Nielsen og Karen Hansens navne.
|
Begivenheder 1795 ·
Ludwig van Beethoven debuterer som 24 årig som
pianist i Wien. ·
Københavns brand bryder ud den 5. juni. Kilde:
Wikipedia |
Hans
Jørgensen blev født i 1794 eller 1795. Navnet ”Degn” er tilføjet senere
ved sønnen Jørgen Hansens konfirmation. Navnet ”Degn” kommer fra Hans’
farmors far, - altså hans oldefar, som hed Søren
Jørgensen Degn.
Ane
Marie Olesdatter blev født ca. 1801 i Onsbjerg og døde i
1880 i Langemark ved Besser på Samsø.
Gift
Hans og Ane Marie blev gift 1822 i Onsbjerg kirke.
Børn
Hans
og Ane
Marie fik 11 børn. De første 2 blev født med 1½ års mellemrum, og
derefter kom de bare hvert andet år. Der har været liv i huset med alle de
børn, - selvom 2 af dem døde ganske små. Kun det første barn, Ole Jørgen blev
født i Onsbjerg, resten af børnene blev født enten i Besser eller i Langemark
ved Besser.
· Ole Jørgen Hansen, født 1823
· Bodil Marie Hansdatter, født 1824
· Peder Hansen (Degn), født 1826
· Ane Dorthe Hansdatter, født 1828, død 1829
· Søren Hansen, født 1830
· Ane Dorthe Hansdatter, født 1832
· Appollone Hansdatter, født 1834, død 1836
· Jørgen Hansen Degn, født 3. juli 1836
· Apollone Hansdatter, født 1838
· Rasmus Hansen, født 1842
· Jens Hansen, født 1845 i Besser.
Erhverv
Hans
var Møllebestyrer
i Langemark. Møllen eksisterer ikke længere, - det kan man se af hjemmesiden genealogy-samsoe.dk, hvor der også er et
billede af møllen.
Død
Hans døde i 1865 og Ane
Marie døde i 1880 i Langemark ved Besser på Samsø.
|
Begivenheder 1781 ·
Den første jernbro nogensinde åbnes i Shropshire, England. ·
Astronom Sir William
Herschel opdagede planeten
Uranus. Kilde:
Wikipedia |
Jens
Jensen Hjulmand
blev født i 1781 i Onsbjerg på Samsø.
Erhverv
Jens var rebslager iht.
Folketællingen i 1834.
Maren
Jensdatter blev
født i 1790 i Fredericia.
Børn
Jens
og Maren fik 9 børn i årene 1811 til 1833 iht. Hjemmesiden Samsoeroot:
· Rasmus Jensen
· Mette Chatrine Jensdatter
· Mette Johanne Jensdatter
· Jens Jensen (døde kun 2
måneder gammel)
· Jens Jensen
· Bodil Kirstine Jensdatter
· Jensine Jensdatter (døde kun 1 måned gammel)
· Jens Peder Jensen
Alle
børnene er født i Onsbjerg på Samsø.
Død
Maren døde i 1867 og Jens
døde i 1869, - begge i Tanderup ved Onsbjerg.
Jeg har kun bekræftede oplysninger Povel Pedersen og Bodil Sørensdatters navne.
Børn
Iht. Folketælling fra 1834 havde Povel og Bodil 8 børn. Jens hedder Andersen til efternavn, hvilket er lidt underligt,
og måske han er født af en anden far. De andre børn fik efternavnet Poulsdatter eller Poulsen. Jeg har ikke kunne finde Jens
dåb, - kun hans konfirmation, og der står både Povel
og Bodil som forældre, - men det kan sagtens være at han er blevet adopteret.
· Jens
Andersen – født ca. 1807
· Johanne Poulsdatter – født ca. 1813
· Karen Poulsdatter – født ca. 1815
· Severine Poulsdatter – født ca. 1822
· Anders Peter Poulsen – født ca. 1824
· Lotte Poulsdatter – født ca. 1827
· Sørens Poulsen –
født ca. 1829
· Thomas Poulsen –
født ca. 1831
|
Begivenheder 1788 ·
The Times blev grundlagt af John Walter Kilde:
Wikipedia |
Margrethe blev født i ca. 1788, Søren
var gårdmand og de boede i Kni, som er en meget lille by, der ligger ca. 15
km. vest for Grenå. Det er hvad jeg
ved om Margrethe og Søren, - og så selvfølgelig at de fik datteren Inger Cathrine Sørensdatter.
Vi
er nu så lagt tilbage i tiden, at jeg ikke kan tyde kirkebøgerne.
Oplysningerne om familierne har jeg fra Samsoeroots.dk.
Jørgen
Hansen Degn
blev født den 24. marts 1771 i Brundby ved Tranebjerg på Samsø.
Bodil
Pedersdatter blev
født den 22. november 1767 i Ørby, også ved Tranebjerg på Samsø
Gift
De
blev gift den 5. december 1793 i Tranebjerg.
Børn
·
Maren Margrethe
Jørgensdatter
·
Ane Mette Jørgensdatter
·
Søren Jørgensen
Degn
·
Karen Jørgensdatter
·
Peder Jørgensen
Degn
Død
Jørgen Hansen Degn døde i 1832 og Bodil døde i 1845, - begge i Ørby, Tranebjerg på Samsø.
Oplysningerne her er fra Samsoeroots.
Jens Sørensen Hjulmand blev født i 1737 i Onsbjerg på Samsø og Bodil
Jørgensdatter blev
født i 1748.
Børn
De fik disse børn, som alle blev født i Onsbjerg
· Jørgen Jensen Hjulmand
· Peder Jensen Hjulmand
· Mette Kirstine Jensdatter
Død
Jens døde i
1802, mens Bodil døde langt senere, - nemlig i 1821. De døde begge i Onsbjerg, - så mon
Jens har boet i Onsbjerg hele sit liv?
Også
disse oplysninger har jeg fra Samsoeroots.dk, da jeg ikke kan tyde kirkebøger
fra denne tid.
|
Begivenheder 1728 ·
Københavns brand. 2/5 af byen går til, deriblandt
rådhuset, flere kirker og 1700 huse. Ca. 4.000 familier bliver husvilde. Kilde: Wikipedia |
Hans
Madsen blev
født i ca. 1728 i Langemark ved Besser på Samsø.
Anne
Sørensdatter blev født den 26. august 1731 i Brundby
ved Tranebjerg på Samsø.
Gift
De
blev gift den 5. oktober 1758 i Tranbjerg Kirke.
Børn
·
Anne Hansdatter
· Karen Hansdatter, født
i maj 1762 – død i juli samme år
·
Karen
Hansdatter, født i august 1764
·
Søren Hansen
Helga’s 3 x tip-oldefar
og tip-tip-tip-oldemor
Bodil Pedersdatters forældre, Peer Madsen og Anne Rasmusdatter
Jeg
har kun oplysninger om at Peer Madsen blev født i 1734 og Anne
Rasmusdatter blev født i 1722 og disse oplysninger har jeg fra Danish
Family Search
Oplysningerne
er fortsat fra Samsoeroots.dk.
|
Begivenheder 1684 ·
Ludvig Holberg, dansk-norsk forfatter blev født i
Bergen. Kilde:
Wikipedia |
Mads
Rasmussen blev
født i ca. 1684. Jeg ved ikke hvornår Karen Hansdatter blev født.
Gift
De
blev gift den 12.9.1724 i Kolby på Samsø.
Børn
Iht.
Samsoeroot fik Mads og Karen 4 børn:
·
Rasmus
Madsen
· Maren Madsdatter
·
Søren
Madsen
Død
Mads
døde 2.
juni 1746 i Besser på Samsø og Karen døde i ca. 1746
Oplysningerne
er fra Samsoeroots.dk.
Søren
Jørgensen Degn
blev født i ca. 1692 og Anne Pedersdatter blev født i ca. 1689.
Gift
De
blev gift den 7. oktober 1723 i Tranebjerg på Samsø
Børn
Jeg
er kun bekendt med at de fik datteren Anne Sørensdatter.
Død
Søren døde den 4. marts 1751 i
Brundby ved Tranebjerg på Samsø og Anne døde den 12. april 1754 også i
Brundby.
Jeg
har kun oplysninger om at Søren Jensen Hjulmand blev født i 1696 i
Østerby ved Besser på Samsø og at han og Mette Pedersdatter fik sønnen
Jens Sørensen
Hjulmand
– Og oplysningerne har jeg også i dette tilfælde fra Samsoeroots.dk
Kilder
Ancestry.com
vedr. John Hansen fra Canada, samt fra John Hansens barnebarn.
Statens
Arkiver for kirkebøger, folketællinger m.m.
Internettet
Wikipedia
Fortællinger
og materiale fra min familie.
Samsoeroots
Danish Family Search
My Heritage