Alfred ca. 60 år. Han var postbud.

 

 

 

Alfred ca. 10 år

 

 

 

Alfred ca. 12 år.

 

 

 

Kopi af Alfred og Gerdas vielsesattest

 

 

 

Gerda og Alfred

Gerda’s brudekjole blev syet om til min mors konfirmationskjole.

 

 

 

 

Et føl, som de havde på et tidspunkt.

 

 

 

I sne og slud, skal posten ud

Han var meget glad for jobbet som postbud.

 

 

 

Morfar, Johannes, mor og Mormor

 

 

 

Familiebillede

 

 

 

Gravsten jul 2016

 

 

 

Billede fra haven i Nejede. Iht. Mor er det Alfreds moster Laura til højre og hun ved ikke hvem det er til venstre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sennels kirke.

 

 

 

 

Maren og morfar, Alfred.

 

 

 

Disse tøjbørster har min mor arvet. Der står Lars Andersen og M.K Andersen på børsterne samt 1905 på Marens børste. De blev gift i 1909, - mon de blev forlovet i 1905, eller det var måske der de mødtes?

 

 

 

Lars og Marens gravsten på Nejede kirkegård jul 2016. De ligger på samme gravsted som Alfred og Gerda.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Knud Kristian

 

 

Min Morfar, Alfred

 

Min morfar Alfred Andersen blev født den 13. juli 1912 i Nejede Vesterskov, på Kildegårdsvej 4 i Nejede. Det er en lille landejendom med et stykke jord til, og den ligger et godt stykke ude på marken op til Nejede Vesterskov.

 

I 1916 boede Alfred med sin mor og far på Kildegårdsvej 4 sammen med sin far og mor, Lars Morten Andersen, og mor, Maren Kirstine Andersen.  På dette tidspunkt bor også Marens forældre, Knud Kristian Andersen og Inger Marie Andersen sammen med dem.

 

Alfred var enebarn og overtog gården den 21.2.1935, hvor hans far og mor så fik bopælsret. Alfred blev gift med Gerda Nielsen og de fik 5 børn, deraf min mor Ingrid. Se mere om dette under historien om min mormor Gerda. 

 

Begivenheder 1912:

·       Danmark tiltrådte Haag-konventionen = bestemmelser om fremstilling af og handelen med skadelige stoffer som opium, morfin, kokain m.m.

·       Kong Frederik den 8. dør og Christian den 10. overtager kronen.

·       Det ”synkefri” skib Titanic forliser i Nordatlanten.

·       Jacob Ellehammer løftes for første gang fra jorden af sin selvkonstruerede helikopter.

 

Kilde: Wikipedia

 

Her er et billede af huset på Kildegårdsvej med Alfred og hans forældre samt hans morfar:

 

 

Min mor og hendes søskende, er også opvokset her, og der er gennem tiden foretaget flere ændringer på stuehuset. Det kan svagt anes helt ude til venstre, at der er en tilbygning til stuehuset. Denne tilbygning er senere blevet mere integreret med det oprindelig hus og i dag kan man ikke umiddelbart udefra se, at det er tilbygget. Også i den anden ende af huset er der senere kommet en tilbygning med badeværelse og fyrrum. Her er et nyere luftfoto:

 

Bemærk, ændringen i tagpladerne, som viser hvor der på et tidspunkt er blevet bygget til.

 

En dag fortalte mor mig hvordan huset, som jeg også kender, så ud da hun var barn, i forhold til hvordan jeg kender det:

 

 

Da mor var barn: - og så er badeværelset og fyrrummet endda bygget til, efter mor flyttede hjemmefra som ca. 14 årig i 1951.

 

 

 

 

Sådan er huset indrettet i dag. ”Svend” er mors bror, som senere overtog gården og som stadig bor der.

 

 

 

Min mor har fortalt denne lille historie:

”I værelset bag stuen (der hvor Svend har soveværelse nu) sov Johannes, Ove, Hugo og mor. Mor sov i samme seng som Hugo. Johannes og Ove sov i samme seng. Det var almindelige senge, og de havde kun én dyne. De lagde varme mursten under dynen for at varme sig, for der var is på væggene. ”Vi kaldte det ”den mugne stue”, for der var mug på væggene. Hvis vi var lidt uvenner, kunne det jo godt være svært at falde i søvn, dér under den samme dyne”. Svend sov i en lille barneseng i Gerda og Alfreds soveværelse.

 

Spisestuen blev kun brugt ved fine lejligheder f.eks. juleaften. Så der blev ikke fyret op til daglig. Dér stod de fine møbler. ”Da farmor Maren blev alene, kunne hun ikke holde ud at bo alene på plejehjemmet i Skævinge, og flyttede så hjem til Nejede. Hun boede i den fine stue i et par år. Så var det hende stue”


Først da mor var ca. 13 år og begyndte at gå til præst, fik hun en seng ude i gangen (den gamle gang), som hun kunne sove i, så hun ikke skulle ligge sammen med drengene. Døren ud til haven kunne ikke åbnes, for den var gammel.

 

 

 

 

 

 

 

Billedet her taget ude fra haven. Her ses den dør, der ikke kunne åbnes.

Mormor og morfar

Hugo, Johannes, Ove og mor.

 

Livet på gården

Jeg var kun 13 år gammel, da min morfar døde, og jeg ved ikke så meget om ham. Han kunne til sidst ikke høre ret godt. Når vi var på besøg sad han altid i sin gamle ”øreklapstol” og fulgte ikke så meget med i samtalerne. Han døde en kold aften i december, da han var ude. Mormor fandt ham liggende bag stalden.

Men min mor har fortalt mig en hel del om livet på gården:
 
Når børnene ikke gik i skole, så legede de i gården, malkede køer og hjalp på marken. Mor skulle gøre rent, men det skulle drengene ikke. Mor hjalp også til med at lave mad. ”Jeg var så sur, nogen gange, - når far skulle sove til middag, måtte drengene gå ud og lege, og jeg skulle blive inde og vaske op og vaske tøj, - det var jo pigens arbejde”.

De havde en pumpe i gården, hvor de hentede vand. Drengene hjalp til på gården, på marken, og i stalden. De hakkede roer til køerne. De hentede brænde i skoven og huggede brænde til skuret.


Om aftenen fik de tiden til at gå med at spille Ludo, male i malebøger (som de havde fået i gave til jul) og lave lektier. Men om sommeren var de ude og lege (Der var jo ikke fjernsyn).

Fra mor var ca. 8-10 år var hun med til at malke køer. De havde som regel 4 køer på gården. De havde også grise, 2 heste (bl.a. en Nordbakker), høns og duer. ”Vi har også altid haft hund og flere katte”. Grisene kunne godt engang imellem gå frit omkring på gården, når de skulle ud og rode i jorden.

De havde også urtehave, så der var ikke så meget, der skulle købes.

 

Der kom en æg-mand 1 gang om ugen og hentede æg, - ”de skulle vaskes inden de blev solgt til ægge-manden – det var også kun mig, og ikke drengene, der skulle gøre det”. De solgte også mælk til Kildevælde-mejeri (ved Pibemølle). Mælken blev hentet hver dag, og så bestilte mormor dét, de ville have retur f.eks. kærnemælk, skummetmælk og smør. ”Men smør – det var jo kun én gang om året til jul. Vi brugte ikke smør til hverdag – dér brugte vi hjemmesmeltet fedt, som vi fik fra vores slagtninger”.

Slagtning af grisene

De slagtede selv grisene, som regel i oktober – november måned. Så kom der en ”hjemmeslagter”, som slagtede. Slagteren stak grisen i halsen, så løb blodet fra og ned en gryde med mel og havregryn i, så rørte mor eller mormor rundt i gryden med hånden (for man kunne ikke bruge en grydeske – det er ligesom når man ælter dej) mens blodet løb ned. ”Jeg synes det var noget ulækkert noget”. Men det skulle blive til lækker blod-pølse. Noget af det første, man kunne bruge og spise, var blodpølsen, som kunne spises allerede dagen efter slagtningen.

Når blodet var løbet af grisen, lagde man hele grisen ned i det kogende vand, som man havde fyldt i det store kogekar. Så hev man den op, og skrabede den med nogle stål-skrabere for at få hårene af den. Så blev den hængt op i bagbenene i laden til dagen efter, hvor den blev parteret inde i køkkenet.  Samme dag blev der lavet ”finker” af lever, nyrer og hjerter, som blev kørt igennem en kødmaskine (selvfølgelig en hånddrevet). Der var også fedtegrever i. Fedtegreverne blev lavet af fedtet, som man smeltede af.

”Tarmene fra grisen tog man, og vendte vrangen ud af, så lorten kom ud. Så skrabede vi lorten ud med en kniv - det lugtede, som bare fa’en”. De tarme brugte man til at lave medisterpølser med. Og de store tarme brugte man til blodpølse. Man lagde tarmene i noget salt, rodede rundt i det, og skyllede med vand.

Fra slagtningerne gemte de kødet i saltkar i kælderen. Fra Brugsen i Alsønderup købte de kun sådan noget som margarine, sukker, mel, gær osv. ”– men ikke øl!” Der kom en øl-mand (med hestevogn) ca. engang om måneden. Så købte de et øl-anker, sådan én med ca. 10 liter. Men det var hvidt-øl. Det blev blandet op med sodavand – citron og appelsinvand. Om søndagen fik børnene også nogle gange lov til at få hvidtøl til maden. Almindeligt øl, - pilsner blev først købt efter mor flyttede hjemmefra, - sådan til at byde gæsterne.

 

Slagtning af køerne

Køerne blev sendt på slagteriet. Man ringede efter en vognmand, som kom og hentede. ”– Nej, vi ringede vel egentlig ikke – jeg ved egentlig ikke om far gik op på Kildegården og lånte en telefon –  men ellers så må han være gået op til vognmanden i Alsønderup og aftale med ham, om at komme og hente køerne”. Han kom så i en stor kreaturvogn – motoriseret. Slagteriet lå i Hillerød. Så fik mor og far penge for køerne. De havde kun køerne for at vi kunne få mælk, og så sælge køerne og kalvene. ”Vi fik ikke selv oksekød, for det var jo dyrt. Vi spiste svinekød, høns osv. Men ikke okse og kalvekød – for, er du tosset - det var alt for dyrt”.

 

Arbejde

Morfar var murerarbejdsmand fra mor var ca. 10 år. Før da passede han kun gården. Men det var mest om efteråret, hvor der ikke var så meget markarbejde, at han havde arbejde som murerarbejdsmand. Så cyklede han op til Gilleleje og Dronningmølle, hvor han hjalp en murer, der boede i Nejede, - så cyklede de begge til Dronningmølle. Deres værktøj havde de på cyklen.

Han blev postbud i 1960érne.

 

Her er et avisudklip fra en uheldig dag på jobbet:

 


 

Morfar ansøgte om, og fik tilkendt ”førtidig folkepension” da han var 64 år gammel i 1976. Han kunne til sidst ikke høre ret godt. Han sad altid i sin gamle stol og fulgte slet ikke med, når familien var på besøg, for han kunne ikke høre, hvad der blev sagt.

Han døde pludseligt en kold aften i december, da han var ude for at trække lidt frisk luft.

 

Min mormor blev boende på gården sammen med min morbror Svend, som i dag har overtaget gården.

 

 

Her er min morfars stamtræ, så langt som jeg er kommet i min slægtsforskning.

Under stamtræet kan du læse mere om slægten.

 

 

 

 

Alfreds forældre, Lars Morten og Maren Kirstine

(mine oldeforældre)

 

Lars Morten Andersen
Alfreds far Lars Morten Andersen blev født i Farum 1. oktober 1870 i Farum sogn.

 

Han havde en storebror Anders Peter, som var knapt 2 år ældre og 3 yngre søstre, - så vidt jeg har oplysninger om:

·       Anders Peder Andersen

·       Ane Sophie Andersen

·       Karen Marie Andersen

·       Meta Andersen

 

 

 

Begivenheder 1870:

 

·       Frankrig erklærer krig mod Preusserne i juni 1870, hvor dansksindede sønderjyder nægter, at lade sig indkalde til den preussiske hær.

·       Omkring 1870 kom industrialiseringen i gang i Danmark, og den blev fremmet ved anlægget af et tætmasket jernbanenet.

 

Kilde: Wikipedia

 

 

Maren Kirstine Andersen

Alfreds mor Maren Kirstine Andersen (hendes pigenavn er også Andersen) blev født i Sennels ved Thisted den 6. juni 1880.

 

 Maren havde 1 storebror og 3 yngre søskende:

·       Anders Niels? Andersen, storebror.

·       Dortea Marie Andersen

·       Laura Kristine Kristine Andersen

·       Almar Andersen

 

 

 

 

Begivenheder i 1880:

 

·       Første elektriske lampefabrik åbnes af Thomas Edison. (1. oktober 1880)

·       I Menlo Park, New Jersey, Thomas Edison udfører den første test af hans elektriske jernbane.

Kilde: Internettet: www.history-page.com

 

 

Konfirmation
Maren bliver konfirmeret i 1894 i Thisted kirke, - hvilket er opført i kirkebogen i Sennels, - lidt underligt.

 

Som 21-årig var Maren ”tjenestetyende” hos gårdmand Kristen Hundal Kloster i Sennels. På gården var også en Niels Kristian Gregersen, som var ”ved landbruget”, samt en anden tjenestetyende, Hans Strømgaard Sørensen. Der boede blot disse 3 mænd og Maren, så hun har nok været ansat til at klare alt det huslige for disse 3 mænd.

 

Min mor og far var engang i Sennels. Da de fortalte Maren dette, sagde hun ”Nåh, har I været i Sennels, - vi boede lige bag bakken”. Så det ville nok have været logisk for enhver, der kendte til Sennels, hvor det var.

 

Jeg ved ikke præcis hvornår Maren forlader Sennels, men hendes søster Laura bosætter sig også på Sjælland, - min mor mener hun blev gift Pedersen og boede på Teglgårdsvej i Hillerød.

 

Min far har fortalt om Maren, at "hun havde ikke bund i bukserne - hun spredte bare benene, og så tissede hun”. Jeg har også fået fortalt, at Maren var en noget stærk / sær personlighed. Da hun boede hos Gerda og Alfred stod hun tidligt op, og så satte hun sig i køkkenet og ventede på, at Gerda stod op og lavede mad til hende.

 

Vielse

Lars og Maren blev gift i 1909 i Karlebo kirke.

Børn

Lars og Maren fik kun 1 barn, - min morfar Alfred Andersen.

 

Erhverv

Lars levede af landbrug. Iht. Folketællingen fra 1916 havde han en indkomst på 800 kr. og en formue på 2.500 kr. Han betalte 202,50 kr. i skat til staten og 17 kr. til kommunen.

 

Bopæl

Ved deres vielse i 1909 står anført, at Lars kommer fra Frederiksborg Nyhuse. Iht. Wikipedia, var Nyhuse en bebyggelse i Frederiksborg Slotssogn, der udviklede sig som forstad til Hillerød i anden halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Jeg har fundet disse billeder på nettet vedr. Frederiksborg Nyhuse (http://www.geocities.com/selsoe/hil/hiltopo.htm):

 

 

 

 

 

Lars og Maren flyttede til Nejede i 1909. Lars får skøde på ejendommen Kildegårdsvej 4 den 21.9.1909. På dette tidspunkt må ejendommen have været helt ny, for jeg har fået fortalt, at den oprindelige ejendom lå længere nede ved skoven, og den brændte i 1908.

Alfred overtog gården i 1935, men Lars og Maren flyttede ikke fra gården før senere, hvor de flyttede til Hillerødvej i Tulstrup (Kofoeds hus). Lars gik ofte om sommeren fra Tulstrup og til Nejede for at hjælpe til på gården. Senere flyttede de på plejehjem i Skævinge. Efter Lars’s død flyttede Maren hjem til Alfred (gården i Nejede). Efter noget tid blev det for besværligt for Alfred og Gerda at have hende der, og Maren flyttede på plejehjemmet Ålholmhjemmet i Hillerød.

Her er et par postkort, som Maren fik i 1953 og 1955, mens hun boede på plejehjem i Skævinge:

 

 

 

Jeg tyder kortet således:

 

Kære Maren. Lige siden jeg rejste har det generet mig, at jeg ikke en gang fik sagt tak fordi du stoppede mine strømper, - og saa hurtigt, - Tak!

De ved slet ikke hvor glad jeg er for altid at faa dem ordnet saa pænt. Nu må de gaa ind og hilse Hansigne mange gange og sige at jeg tænker saa ofte på hende og jer alle derhjemme. ….

 

Den sidste sætning kan jeg ikke tyde, men jeg tror kortet er fra

”Signe Karstoft”, - som jeg ikke ved hvem er.

 

 

 

Dette kort er fra Marie (måske) og Isager Fredsøm fra Vils, Mors.

Marens mor blev født i Ejerslev på Mors, , - så kortet er måske noget familie derfra. Marens søster hed Lavra, - så det er måske hende, de har besøgt i Hillerød.

 

Lars døde i 1950 af kræft i blæren og Maren døde på plejehjemmet ”Kirsebærbakken” i Hillerød i 1970, næsten 90 år gammel.

 

Både Lars og Maren er begravet på Alsønderup Kirkegård.

 

 

 

Alfreds Farfar og Farmor, Niels og Karen Sofie

(mine tip-oldeforældre)

 

Niels Andersen

Alfreds farfar, Niels Andersen, blev født den 26. juli 1832 i Farum.

 

Begivenheder 1832 i Danmark:

·       Skudsmålsbogen blev indført ved lov. Den var en mellemting mellem en karakterbog og et pas. Uden en skudsmålsbog kunne et tyende ikke flytte uden for fødesognet.

Kilde: Wikipedia

 


Karen Sofie Andersen, født Andersen
Alfreds farmor, Karen Sofie Andersen, blev født den 5. december 1841 også i Farum.

Børn
Niels og Karen får 5 børn (så vidt jeg har fundet ud af):

·       Anders Peder Andersen f. 1869

·       Lars Morten f. 1870

·       Ane Sophie f. 1872

·       Karen Marie f. 1876

·       Mathea f. 1878, d. 1886

 

Bopæl

 

I 1870, bor Niels og Karen Sofie i Farum i et hus. De har på dette tidspunkt lige fået Anders Peder.

I huset bor også Niels’s mor Ellen Sophie Pedersdatter, som er 64 år og enke. Derudover bor der også en tjenestepige Stephine Petrine Hansen på 14 år og en tjenende Ole Peter Petersen på 30 år.

I 1880 bor Niels og Karen Sofie i Farum, ”Parcelsted 14”, - Niels står anført som ”Ejer”. På dette tidspunkt har de fået de 5 børn.

Karen Sofies søster Birthe Larsine Andersen, bor sammen med dem. Hun er 28 år på dette tidspunkt. Birthe var fadder til Lars Morten.  

 

I 1890 bor kun børnene Lars Morten, som er blevet 19 år og er karl, og Karen Marie hjemme. Niels har nu fået et ”Mindre Jordbrug” på Farum Mark, men han står dog stadig anført som parcelist. Den mindste datter, Mathea, er på dette tidspunkt død, - hun dør i 1886, kun 7 ½ år gammel. Birthe Larsine Andersen bor heller ikke sammen med familien længere.

 

Vielse

Niels og Karen bliver viet i Farum kirke den 19. maj 1865.

 

 

 

Alfreds Morfar og Mormor, Knud Christian og Inger Marie
(mine tip-oldeforældre)

  

Knud Christian Andersen
Alfreds morfar, Knud Christian Andersen blev født den 25. juli 1843 i Sennels ved Thisted i Nordjylland. Han bliver hjemmedøbt den 2. august og døbt i Sennels kirke den 10. september 1843. Knud Christian blev også konfirmeret i Sennels, - det var i 1858.

 

Inger Marie Larsen (født Larsdatter)

Alfreds mormor, Inger Marie Larsen, blev født den 25. juni 1848 i Ejerslev Mors ved Thisted.

 

Begivenheder 1843:

 

·       Richard Wagners opera ”Den flyvende Hollænder” havde premiere i Dresden. Den blev taget af plakaten efter fire dage.

·        

Kilde: Wikipedia

 

 

Vielse

Knud og Inger Marie blev gift i 1878, - Knud 38 år og Inger Marie 30 år. Inger Marie var enke ved vielsen, så hun har altså været gift før.

 

Børn:
Jeg er bekendt med at Knud og Inger Marie får 5 børn:

·       Anders Nielsen Andersen, f. 1879

·       Maren Kirstine Andersen, f. 1880

·       Dorthea Marie Andersen, f. 1882

·       Lavra Kristine Andersen, f. 1884

·       Alma Andersen, f. 1887

Bopæl

I 1880 bor Knud og Inger Marie i Sennels By i et hus, sammen med landmand Søren Hansen og Ane Kirstine Kristensen.

I 1890 bor de også i Sennels med deres 5 børn.

 

I 1916 bor Knud og Inger Marie hos deres datter og svigersøn i Nejede. De er altså flyttet fra Sennels imellem 1890 og 1916. I 1916 er de blevet henholdsvis 73 og 68 år gamle.


Erhverv

Knud er arbejdsmand i 1880.

 

Min mor har fortalt, at Knud Kristian og hans far, Anders Nielsen byggede møller - små møller på 4 - 5 meter.

 

 

Alfreds Oldefar og Oldemor –

Niels Andersens forældre, Anders Mortensen og Ellen Sofie Pedersdatter
(mine 2 x tip-oldeforældre)

 

Anders Mortensen

Alfreds farfars far, Anders Mortensen, blev født i ca. 1799 i Farum eller Smørum.


Ellen Sofie Pedersdatter

Alfreds farfars mor, Ellen Sofie Pedersdatter, blev født den 13.3.1806 i Farum.

 

Vielse

Anders og Ellen blev gift den 6. april 1830 i Farum. Deres fædre, Morten Hansen og Peder Jensen, var forlovere.

 

Begivenheder 1799:

  • De første basisenheder for ”meter” og ”kilo” bliver deponeret i Paris. ”Metersystemet” bliver dog først indført i Danmark ved lov i 1907 med ikrafttrædelse 1912.
  • Ved et statskup tager general Napoleon Bonaparte titlen som førstekonsul i Frankrig.

Kilde: Wikipedia

 

Børn

De får, så vidt jeg har fundet ud af, 8 børn:

·       Karen Marie Andersdatter, f. ca. 1831

·       Niels Andersen, f. 26.7.1832

·       Hans Andersen, f. ca. 1834

·       Bodil Andersdatter, f. ca. 1837

·       Sophie Frederikke Andersdatter, f. ca. 1838

·       Peder Andersen, f. ca. 1841

·       Dorthe Andersdatter, f. ca. 1844

·       Morten Andersen, f. ca. 1849

 

Bopæl

I 1834 bor Anders, Ellen Sofie og deres 2 børn Karen Marie og Niels hos Ellen Sophies forældre Peder Jensen og Dorthe Nielsdatter i Farum. Her står anført at han er ”inderste” (Se forklaring under Anders Nielsen).

 
I årene 1840, 1845, 1850 og 1860 bor de i Farum by.

 

I 1870 bor Ellen Sofie hos sønnen Niels Andersen i Farum.

 

Erhverv

I årene 1840, 1845 og 1850 er der i folketællingerne anført, at Morten er jordbruger, og i 1860 er anført at han er jordbruger, husfader og at han ”lever af sin jordlod”.

 

Død

Ved sønnen Morten Andersens vielse i 1865 står anført at faderen, Anders Mortensen, er afgået ved døden.

 

 

Alfreds Oldefar og Oldemor –

Karen Sofie Andersens forældre, Anders Pedersen og Ane Nielsdatter.
(mine 2 x tip-oldeforældre)

 

Anders Pedersen

Alfreds farmors far, Anders Pedersen, blev født i ca. 1806.

 

Alfreds farmors mor, Ane Nielsdatter, blev født den 2. december 1814.

 

 

Begivenheder 1806:

  • Napoleon 1. af Frankrig rykker ind i Berlin.
  • Første bemandede ballonflyvninger over København.

Kilde: Wikipedia

 

Vielse
Anders og Ane bliver viet 25. september 1835 i Farum.

Her er udsnit fra kirkebogen fra vielsen:

 

Bopæl

Det ses under vielsen, at de begge er fra Staunsholt, som ligger ved Farum.

 

Børn

Jeg er bekendt med at de fik 2 børn:

 

·       Karen Sofie Andersen, f. 5. december 1841.

·       Birthe Larsine Andersen, f. 4. maj 1852.

 

 

Alfreds Oldefar og Oldemor –

Knud Christian Andersens forældre, Anders Nielsen og Maren Kirstine Larsdatter.
(mine 2 x tip-oldeforældre)

 

Anders Nielsen

Alfreds morfars far, Anders Nielsen, blev født i ca. 1805 i Hundstrup sogn ved Thisted.

 

Maren Kirstine Larsdatter Kloster

Alfreds morfars mor, Maren Kirstine Larsdatter Kloster, blev født i 1803 i Sennels ved Thisted, - det bekræftes i flere folketællinger. Jeg har fundet dette i kirkebogen fra Sennels, - men det er ikke let at læse:

 

Begivenheder 1805:

 

  • Slaget ved Trafalgar sydvest for Spanien, hvor englænderne vinder over de franske og spanske flåder. Admiral Lord Nelson dør under slaget.

 

Kilde: Wikipedia

 

 

Maren blev konfirmeret i 1818, og her kan man bedre se, at hendes far hed Lars Jeppesen Kloster. Hendes mor hed Sofie Marie Mikkelsdatter.

 

Vielse

Anders og Maren blev viet i Sennels kirke 18. november 1832. På dette tidspunkt har de allerede fået deres første søn Jeppe Andersen, der blev født allerede i 1828. Marens far, Lars Jeppesen Kloster, var vidne til vielsen.

 

Børn
Anders og Maren får, så vidt jeg ved, 6 børn:

 

·       Jeppe Andersen, f. 28. december 1828

·       Maren Andersdatter, f. 22. juli 1833

·       Niels Andersen, f. 15. april 1838

·       Lars Kloster Andersen, f. ca. 1840

·       Knud Christian Andersen, f. 25. juli 1843

·       Sophie Marie Andersdatter, f. ca. 1846

 

Bopæl

I 1834 bor Anders og Maren med deres 2 små børn, Jeppe og Maren i et hus i Sennels by. Der er tale om et hus hvor husmanden hedder Christen Pedersen Bruus og hans kone hedder Dorthe Marie Larsdatter, - det kunne være en søster til Maren, - men det har jeg ikke kunne få bekræftet. Der står i folketællingen her fra 1834, at Anders er Daglejer og ”Inderste”. ”Inderste” er en betegnelse for den, der boede i et inderstehus, dvs. et hus, der ikke tilhørte et gods men en bondegård. Inderster var foruden egentlige landarbejdere, også tidligere gårdbrugere, som modtog aftægtsydelser. Det var endvidere faste tjenestefolk, som regel gifte, der beboede et hus, som tilhørte den gård, hvor de tjente. Endelig var der tale om såkaldte ”stakler”, enlige kvinder, invalider og gamle, som levede i yderste fattigdom og ofte måtte ernære sig ved tiggeri.

 

I huset boede også 2 andre familier, - altså i alt 4 familier, - 8 voksne 13 børn. Jeg håber, det var et stort hus.

 

Erhverv
Min mor har fortalt, at Marens far, altså Knud Christian og hans far, - altså Anders Nielsen, byggede små møller på 4-5 meter, - så det stemmer meget godt overens, når jeg har kunne se af folketællingen i 1845, at Anders er ”Tømmermand”. Det er også nævnt i kirkebogen ved Anders’ død, at han var ”tømrer af Sennels”.

 

Død

Anders døde i 1872 i Sennels.

 

 

 

Alfreds Oldefar og Oldemor -

Inger Marie Larsdatters forældre, Lars Christian Christensen og Hedevig (eller Helvig) Sørensdatter

(mine 2 x tip-oldeforældre)

 

Lars Christian Christensen

Alfreds mormors far, Lars Christian Christensen, blev født i Hillerslev sogn i Thisted i ca. 1820.

 

Hedevig (eller Helvig) Sørensdatter

Alfreds mormors mor, Hedevig (eller Helvig) Sørensdatter, blev født i Ræer sogn i Thisted i ca. 1822.

 

Begivenheder 1820:

 

  • H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen.
  • Antarktis opdages i slutningen af januar.
  • Studenterforeningen stiftes. 

Kilde: Wikipedia

 

Børn

Jeg er kun bekendt med at de har datteren, Inger Marie Larsdatter.

 

Bopæl og erhverv

I 1850 bor Lars og Hedevig i Ejerslev by i et hus. Lars er husmand og lever af sin jordlod. Lars’ mor, Inger Marie Larsdatter (samme navn som Lars og Hedevigs datter) er enke og bor sammen med familien.

 

 

 

Alfreds Tip Oldefar –

Anders Mortensens far, Morten Hansen 
(min 3 x tip-oldefar)

 

Jeg ved kun om Anders Mortensens far, at han hed Morten Hansen og jeg ved ikke hvem moderen var.

 

 

Alfreds Tip Oldeforældre

Ellen Sophie Pedersdatters forældre, Peder Jensen og Dorthe Nielsdatter.

(mine 3 x tip-oldeforældre)

 

Peder Jensen

Alfreds farfars morfar, Peder Jensen, blev født i ca. 1772/1773

 

Dorthe Nielsdatter

Alfreds farfars mormor, Dorthe Nielsdatter blev født i ca. 1767.

 

Børn

Jeg er kun bekendt med datteren Ellen Sophie Pedersdatter.

 

 

Begivenheder 1772:

  • London Credit Exchange Company udsteder de første rejsechecks, som accepteres i 90 byer og giver garanti mod tyveri.
  • Lattergas beskrives første gang af Joseph Priestley.

Kilde: Wikipedia

 

Bopæl og Erhverv.

I 1834 bor Peder Jensen og Dorthe Nielsdatter i Ølstykke i et hus. Peder er Husmand og lever af sin Jordlod. Her bor også datteren Ellen Sophie med hendes mand Anders Mortensen og deres 2 børn Karen Marie og Niels Andersen.

 

I 1840 bor de hos datteren, Ellen Sophie i Ølstykke/ Farum. Det er måske det samme hus der går i arv i familien.  

 

Erhverv

I 1834 er Peder Husmand og lever af sin Jordlod.

 

 

Alfreds Tip Oldefar og Oldemor –

Ane Nielsdatters forældre, Niels Pedersen og Mette Nielsdatter. 
(mine 3 x tip-oldeforældre)

 

Niels Pedersen

Alfreds tip oldefar Niels Pedersen blev født i ca. 1780 og var Gårdmand.

 

Mette Nielsdatter

Alfreds tip oldemor, Mette Nielsdatter blev født i ca. 1782.

 

Begivenheder 1782:

  • Forfatteren Steen Steensen Blicher blev født.


Kilde: Wikipedia

 

Bopæl

Da de får deres barn Ane Nielsdatter i 1814 bor de i Staunsholt, som ligger ved Farum.
Også i folketællingen fra 1834 ses det, at de bor i Staunsholt by på en gård.

Børn
Jeg er bekendt med disse børn:

 

·       Ane Nielsdatter, f 2.12.1814

·       Peder Nielsen, f. ca. 1816

·       Lars Nielsen, f. ca. 1818

·       Rasmus Nielsen, f. ca. 1821

·       Karen Nielsdatter, f. ca. 1823

·       Sidse Marie Nielsdatter, f. ca. 1825

·       Hans Nielsen, f. ca. 1828.

 

De fik disse 7 børn i løbet af 14 år. Til at passe dem havde de i 1834 dog også en tjenestepige, Ane Marie Lehmann.

 

 

Alfreds Tip Oldefar og Oldemor

Maren Kirstine Larsdatters Klosters forældre, Lars Jeppesen Kloster og Sofie Marie Mikkelsdatter

(mine 3 x tip-oldeforældre)

 

Lars Jeppesen Kloster og Sofie Marie Mikkelsdatter er Alfreds morfars morfar. De bor i 1834 hos deres datter Mette Marie i Sennels.

 

Børn
Jeg er bekendt med disse børn:

 

·       Mette Marie Larsdatter, f. 1.11.1880

·       Maren Kirstine Larsdatter Kloster, f. 27.1.1803

·       Anne Larsdatter Kloster.

 

 

 

 

Kilder:

Statens Arkiver for kirkebøger, folketællinger m.m.

Internettet

Wikipedia

Fortællinger og materiale fra min familie, bl.a. min mor, min morbror, min kusine samt min mors kusine og hendes mand.