Alfred
ca. 60 år. Han var postbud.
Alfred
ca. 10 år
Alfred
ca. 12 år. Kopi af Alfred og Gerdas
vielsesattest
Gerda og
Alfred Gerda’s
brudekjole blev syet om til min mors konfirmationskjole.
Et
føl, som de havde på et tidspunkt. ”I sne og slud, skal posten ud” Han var
meget glad for jobbet som postbud. Morfar, Johannes, mor og
Mormor Familiebillede Gravsten
jul 2016 Billede
fra haven i Nejede. Iht. Mor er det Alfreds moster Laura til højre og hun ved
ikke hvem det er til venstre. Sennels
kirke. Maren og
morfar, Alfred. Disse tøjbørster har min
mor arvet. Der står Lars Andersen og M.K Andersen på børsterne samt 1905 på
Marens børste. De blev gift i 1909, - mon de blev forlovet i 1905, eller det
var måske der de mødtes? Lars
og Marens gravsten på Nejede kirkegård jul 2016. De ligger på samme gravsted
som Alfred og Gerda. Knud
Kristian |
Min Morfar, Alfred
Her er et billede af huset på Kildegårdsvej med Alfred og hans forældre samt hans
morfar:
Min mor og hendes
søskende, er også opvokset her, og der er gennem tiden foretaget flere
ændringer på stuehuset. Det kan svagt anes helt ude til venstre, at der er en
tilbygning til stuehuset. Denne tilbygning er senere blevet mere integreret
med det oprindelig hus og i dag kan man ikke umiddelbart udefra se, at det er
tilbygget. Også i den anden ende af huset er der senere kommet en tilbygning
med badeværelse og fyrrum. Her er et nyere luftfoto:
Bemærk, ændringen i tagpladerne, som viser hvor der på et tidspunkt er blevet bygget til. En dag fortalte mor
mig hvordan huset, som jeg også kender, så ud da hun var barn, i forhold til
hvordan jeg kender det:
Min mor har fortalt
denne lille historie: ”I værelset bag stuen (der hvor Svend har
soveværelse nu) sov Johannes, Ove, Hugo og mor. Mor sov i samme seng som
Hugo. Johannes og Ove sov i samme seng. Det var almindelige senge, og de
havde kun én dyne. De lagde varme mursten under dynen for at varme sig, for
der var is på væggene. ”Vi kaldte det ”den mugne stue”, for der var mug på
væggene. Hvis vi var lidt uvenner, kunne det jo godt være svært at falde i
søvn, dér under den samme dyne”. Svend sov i en lille barneseng i Gerda og
Alfreds soveværelse. Spisestuen blev kun brugt ved fine lejligheder f.eks. juleaften.
Så der blev ikke fyret op til daglig. Dér stod de fine møbler. ”Da farmor
Maren blev alene, kunne hun ikke holde ud at bo alene på plejehjemmet i
Skævinge, og flyttede så hjem til Nejede. Hun boede i den fine stue i et par
år. Så var det hende stue”
Livet på
gården De havde en
pumpe i gården, hvor de hentede vand. Drengene hjalp til på gården, på marken,
og i stalden. De hakkede roer til køerne. De hentede brænde i skoven og
huggede brænde til skuret.
Fra mor var ca.
8-10 år var hun med til at malke køer. De havde som regel 4 køer på gården.
De havde også grise, 2 heste (bl.a. en Nordbakker), høns og duer. ”Vi har
også altid haft hund og flere katte”. Grisene kunne godt engang imellem gå
frit omkring på gården, når de skulle ud og rode i jorden. Der kom en
æg-mand 1 gang om ugen og hentede æg, - ”de skulle vaskes inden de blev solgt
til ægge-manden – det var også kun mig, og ikke drengene, der skulle gøre
det”. De solgte også mælk til Kildevælde-mejeri
(ved Pibemølle). Mælken blev hentet hver dag, og så bestilte mormor dét, de
ville have retur f.eks. kærnemælk, skummetmælk og smør. ”Men smør – det var jo
kun én gang om året til jul. Vi brugte ikke smør til hverdag – dér brugte vi
hjemmesmeltet fedt, som vi fik fra vores slagtninger”. Slagtning af
grisene De slagtede
selv grisene, som regel i oktober – november måned. Så kom der en
”hjemmeslagter”, som slagtede. Slagteren stak grisen i halsen, så løb blodet
fra og ned en gryde med mel og havregryn i, så rørte mor eller mormor rundt i
gryden med hånden (for man kunne ikke bruge en grydeske – det er ligesom når
man ælter dej) mens blodet løb ned. ”Jeg synes det var noget ulækkert noget”.
Men det skulle blive til lækker blod-pølse. Noget
af det første, man kunne bruge og spise, var blodpølsen, som kunne spises allerede
dagen efter slagtningen. Når blodet var
løbet af grisen, lagde man hele grisen ned i det kogende vand, som man havde
fyldt i det store kogekar. Så hev man den op, og skrabede den med nogle
stål-skrabere for at få hårene af den. Så blev den hængt op i bagbenene i
laden til dagen efter, hvor den blev parteret inde i køkkenet. Samme dag blev der lavet ”finker” af lever,
nyrer og hjerter, som blev kørt igennem en kødmaskine (selvfølgelig en
hånddrevet). Der var også fedtegrever i. Fedtegreverne blev lavet af fedtet,
som man smeltede af. ”Tarmene fra
grisen tog man, og vendte vrangen ud af, så lorten kom ud. Så skrabede vi
lorten ud med en kniv - det lugtede, som bare fa’en”.
De tarme brugte man til at lave medisterpølser med. Og de store tarme brugte
man til blodpølse. Man lagde tarmene i noget salt, rodede rundt i det, og
skyllede med vand. Fra
slagtningerne gemte de kødet i saltkar i kælderen. Fra Brugsen i Alsønderup
købte de kun sådan noget som margarine, sukker, mel, gær osv. ”– men ikke
øl!” Der kom en øl-mand (med hestevogn) ca. engang om måneden. Så købte de et
øl-anker, sådan én med ca. 10 liter. Men det var hvidt-øl.
Det blev blandet op med sodavand – citron og appelsinvand. Om søndagen fik
børnene også nogle gange lov til at få hvidtøl til maden. Almindeligt øl, -
pilsner blev først købt efter mor flyttede hjemmefra, - sådan til at byde
gæsterne. Slagtning af
køerne Køerne blev
sendt på slagteriet. Man ringede efter en vognmand, som kom og hentede. ”–
Nej, vi ringede vel egentlig ikke – jeg ved egentlig ikke om far gik op på
Kildegården og lånte en telefon – men
ellers så må han være gået op til vognmanden i Alsønderup og aftale med ham,
om at komme og hente køerne”. Han kom så i en stor kreaturvogn – motoriseret.
Slagteriet lå i Hillerød. Så fik mor og far penge for køerne. De havde kun køerne
for at vi kunne få mælk, og så sælge køerne og kalvene. ”Vi fik ikke selv
oksekød, for det var jo dyrt. Vi spiste svinekød, høns osv. Men ikke okse og
kalvekød – for, er du tosset - det var alt for dyrt”. Arbejde Morfar var murerarbejdsmand fra mor var ca.
10 år. Før da passede han kun gården. Men det var mest om efteråret, hvor der
ikke var så meget markarbejde, at han havde arbejde som murerarbejdsmand. Så
cyklede han op til Gilleleje og Dronningmølle, hvor han hjalp en murer, der
boede i Nejede, - så cyklede de begge til Dronningmølle. Deres værktøj havde
de på cyklen. Han blev postbud i 1960érne. Her er et
avisudklip fra en uheldig dag på jobbet:
Morfar ansøgte om, og fik tilkendt ”førtidig
folkepension” da han var 64 år gammel i 1976. Han kunne til sidst ikke høre
ret godt. Han sad altid i sin gamle stol og fulgte slet ikke med, når
familien var på besøg, for han kunne ikke høre, hvad der blev sagt. Han døde pludseligt en kold aften i
december, da han var ude for at trække lidt frisk luft. Min mormor blev
boende på gården sammen med min morbror Svend, som i dag har overtaget
gården. Her er min morfars stamtræ, så
langt som jeg er kommet i min slægtsforskning. Under stamtræet kan du læse mere
om slægten.
Alfreds forældre, Lars Morten og Maren Kirstine (mine oldeforældre)
Konfirmation Som 21-årig var Maren ”tjenestetyende” hos gårdmand Kristen Hundal
Kloster i Sennels. På gården var også en Niels Kristian Gregersen, som var
”ved landbruget”, samt en anden tjenestetyende, Hans Strømgaard Sørensen. Der
boede blot disse 3 mænd og Maren, så hun har nok været ansat til at klare alt
det huslige for disse 3 mænd. Min mor og far var engang i Sennels.
Da de fortalte Maren dette, sagde hun ”Nåh, har I været i Sennels, - vi boede
lige bag bakken”. Så det ville nok have været logisk for enhver, der kendte
til Sennels, hvor det var. Jeg ved ikke præcis hvornår Maren
forlader Sennels, men hendes søster Laura bosætter sig også på Sjælland, - min
mor mener hun blev gift Pedersen og boede på Teglgårdsvej i Hillerød. Min far har fortalt om Maren, at
"hun havde ikke bund i bukserne -
hun spredte bare benene, og så tissede hun”. Jeg har også fået fortalt,
at Maren var en noget stærk / sær personlighed. Da hun boede hos Gerda og
Alfred stod hun tidligt op, og så satte hun sig i køkkenet og ventede på, at
Gerda stod op og lavede mad til hende. Vielse Lars
og Maren blev gift i 1909 i Karlebo kirke. Lars
og Maren fik kun 1 barn, - min
morfar Alfred Andersen. Erhverv Lars levede af landbrug. Iht.
Folketællingen fra 1916 havde han en indkomst på 800 kr. og en formue på
2.500 kr. Han betalte 202,50 kr. i skat til staten og 17 kr. til kommunen. Bopæl Ved deres vielse i 1909 står anført, at Lars kommer fra Frederiksborg Nyhuse. Iht. Wikipedia, var Nyhuse en bebyggelse i Frederiksborg Slotssogn, der udviklede sig som forstad til Hillerød i anden halvdel af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet. Jeg har fundet disse billeder på nettet vedr. Frederiksborg Nyhuse (http://www.geocities.com/selsoe/hil/hiltopo.htm):
Lars
og Maren flyttede til Nejede i
1909. Lars får skøde på ejendommen Kildegårdsvej 4
den 21.9.1909. På dette tidspunkt må ejendommen have været helt ny, for jeg
har fået fortalt, at den oprindelige ejendom lå længere nede ved skoven, og
den brændte i 1908.
Lars døde i 1950 af kræft i blæren og Maren
døde på plejehjemmet ”Kirsebærbakken” i Hillerød i 1970, næsten 90 år gammel. Både Lars og Maren er begravet på
Alsønderup Kirkegård. Alfreds Farfar og
Farmor, Niels og Karen Sofie (mine tip-oldeforældre)
·
Anders Peder
Andersen f. 1869 ·
Lars Morten f.
1870 ·
Ane Sophie f.
1872 ·
Karen Marie f.
1876 ·
Mathea f.
1878, d. 1886 Bopæl I 1870,
bor Niels og Karen Sofie i Farum i
et hus. De har på dette tidspunkt lige fået Anders Peder. I huset bor også Niels’s
mor Ellen Sophie Pedersdatter, som
er 64 år og enke. Derudover bor der også en tjenestepige Stephine Petrine Hansen på 14 år og en tjenende Ole Peter Petersen på 30 år. I 1880
bor Niels og Karen Sofie i Farum,
”Parcelsted 14”, - Niels står anført som ”Ejer”. På dette tidspunkt har de
fået de 5 børn. Karen Sofies søster Birthe Larsine Andersen, bor sammen
med dem. Hun er 28 år på dette tidspunkt. Birthe var fadder til Lars Morten. I 1890
bor kun børnene Lars Morten, som
er blevet 19 år og er karl, og Karen
Marie hjemme. Niels har nu fået et ”Mindre Jordbrug” på Farum Mark, men
han står dog stadig anført som parcelist. Den
mindste datter, Mathea, er på
dette tidspunkt død, - hun dør i 1886, kun 7 ½ år gammel. Birthe Larsine Andersen bor heller
ikke sammen med familien længere. Vielse Niels og Karen bliver viet i Farum kirke den 19. maj 1865. Alfreds Morfar og
Mormor, Knud Christian og Inger Marie
Vielse Knud
og Inger Marie blev gift i 1878, -
Knud 38 år og Inger Marie 30 år. Inger Marie var enke ved vielsen, så hun har
altså været gift før. Børn: ·
Anders Nielsen
Andersen, f. 1879 ·
Maren Kirstine Andersen,
f. 1880 ·
Dorthea Marie
Andersen, f. 1882 ·
Lavra Kristine
Andersen, f. 1884 ·
Alma Andersen,
f. 1887 Bopæl I 1880 bor Knud og Inger Marie i Sennels By i et hus, sammen med landmand Søren Hansen og Ane Kirstine Kristensen. I 1890 bor de også i Sennels med deres
5 børn. I 1916 bor Knud og Inger Marie
hos deres datter og svigersøn i Nejede. De er altså flyttet fra Sennels
imellem 1890 og 1916. I 1916 er de blevet henholdsvis 73 og 68 år gamle.
Knud er arbejdsmand i 1880. Min mor har
fortalt, at Knud Kristian og hans far,
Anders Nielsen byggede møller -
små møller på 4 - 5 meter. Alfreds Oldefar og
Oldemor – Niels Andersens
forældre, Anders Mortensen og Ellen
Sofie Pedersdatter
Børn De får, så vidt jeg har fundet ud af,
8 børn: ·
Karen Marie
Andersdatter, f. ca. 1831 ·
Niels Andersen,
f. 26.7.1832 ·
Hans Andersen,
f. ca. 1834 ·
Bodil Andersdatter,
f. ca. 1837 ·
Sophie
Frederikke Andersdatter, f. ca. 1838 ·
Peder Andersen,
f. ca. 1841 ·
Dorthe
Andersdatter, f. ca. 1844 ·
Morten
Andersen, f. ca. 1849 Bopæl I 1834 bor Anders, Ellen Sofie og
deres 2 børn Karen Marie og Niels hos Ellen Sophies forældre Peder Jensen og Dorthe Nielsdatter i
Farum. Her står anført at han er ”inderste” (Se forklaring under Anders
Nielsen). I 1870 bor Ellen Sofie hos sønnen
Niels Andersen i Farum. Erhverv I årene 1840, 1845 og 1850 er der i
folketællingerne anført, at Morten er jordbruger, og i 1860 er anført at han
er jordbruger, husfader og at han ”lever af sin jordlod”. Død Ved sønnen Morten Andersens vielse i
1865 står anført at faderen, Anders
Mortensen, er afgået ved døden. Alfreds Oldefar og
Oldemor – Karen Sofie
Andersens forældre, Anders Pedersen og
Ane Nielsdatter.
Vielse Bopæl Det ses under vielsen, at de begge er
fra Staunsholt, som ligger ved Farum. Børn Jeg er bekendt med
at de fik 2 børn: ·
Karen Sofie
Andersen, f. 5. december 1841. ·
Birthe Larsine
Andersen, f. 4. maj 1852. Alfreds Oldefar og
Oldemor – Knud Christian
Andersens forældre, Anders Nielsen og
Maren Kirstine Larsdatter.
Maren
blev konfirmeret i 1818, og her kan
man bedre se, at hendes far hed Lars Jeppesen
Kloster. Hendes mor hed Sofie
Marie Mikkelsdatter. Vielse Anders og Maren
blev viet i Sennels kirke 18. november 1832. På dette tidspunkt har de
allerede fået deres første søn Jeppe Andersen, der blev født allerede i 1828.
Marens far, Lars Jeppesen Kloster,
var vidne til vielsen. Børn ·
Jeppe Andersen,
f. 28. december 1828 ·
Maren
Andersdatter, f. 22. juli 1833 ·
Niels Andersen,
f. 15. april 1838 ·
Lars Kloster
Andersen, f. ca. 1840 ·
Knud Christian
Andersen, f. 25. juli 1843 ·
Sophie Marie
Andersdatter, f. ca. 1846 Bopæl I 1834 bor Anders og Maren med deres 2
små børn, Jeppe og Maren i et hus i Sennels by. Der er tale om et hus hvor
husmanden hedder Christen Pedersen
Bruus og hans kone hedder Dorthe
Marie Larsdatter, - det kunne være en søster til Maren, - men det har jeg
ikke kunne få bekræftet. Der står i folketællingen her fra 1834, at Anders er
Daglejer og ”Inderste”. ”Inderste” er en betegnelse for den, der boede i et inderstehus, dvs. et hus, der ikke tilhørte et gods men
en bondegård. Inderster var foruden egentlige
landarbejdere, også tidligere gårdbrugere, som modtog aftægtsydelser. Det var
endvidere faste tjenestefolk, som regel gifte, der beboede et hus, som
tilhørte den gård, hvor de tjente. Endelig var der tale om såkaldte ”stakler”,
enlige kvinder, invalider og gamle, som levede i yderste fattigdom og ofte
måtte ernære sig ved tiggeri. I huset boede også 2 andre familier, -
altså i alt 4 familier, - 8 voksne 13 børn. Jeg håber, det var et stort hus. Erhverv Død Anders døde i 1872 i Sennels. Alfreds Oldefar og
Oldemor - Inger Marie
Larsdatters forældre, Lars Christian
Christensen og Hedevig (eller Helvig) Sørensdatter (mine 2 x tip-oldeforældre)
Børn Jeg er kun bekendt med at de har
datteren, Inger Marie Larsdatter. Bopæl og erhverv I 1850 bor Lars og Hedevig i Ejerslev
by i et hus. Lars er husmand og lever af sin jordlod. Lars’ mor, Inger Marie
Larsdatter (samme navn som Lars og Hedevigs datter) er enke og bor sammen med
familien. Alfreds Tip Oldefar
– Anders Mortensens
far, Morten Hansen Jeg ved kun om Anders Mortensens far,
at han hed Morten Hansen og jeg
ved ikke hvem moderen var. Alfreds Tip
Oldeforældre Ellen Sophie
Pedersdatters forældre, Peder Jensen
og Dorthe Nielsdatter. (mine 3 x tip-oldeforældre)
Bopæl og Erhverv. I 1834 bor Peder Jensen og Dorthe Nielsdatter i Ølstykke i et hus. Peder er
Husmand og lever af sin Jordlod. Her bor også datteren Ellen Sophie med
hendes mand Anders Mortensen og deres 2 børn Karen Marie og Niels Andersen. I 1840 bor de hos datteren, Ellen
Sophie i Ølstykke/ Farum. Det er måske det samme hus der går i arv i
familien. Erhverv I 1834 er Peder Husmand og lever af
sin Jordlod. Alfreds Tip Oldefar
og Oldemor – Ane Nielsdatters
forældre, Niels Pedersen og Mette Nielsdatter.
Bopæl Da de får deres barn Ane Nielsdatter i
1814 bor de i Staunsholt, som ligger ved Farum. Børn ·
Ane
Nielsdatter, f 2.12.1814 ·
Peder Nielsen,
f. ca. 1816 ·
Lars Nielsen,
f. ca. 1818 ·
Rasmus Nielsen,
f. ca. 1821 ·
Karen
Nielsdatter, f. ca. 1823 ·
Sidse Marie
Nielsdatter, f. ca. 1825 ·
Hans Nielsen,
f. ca. 1828. De fik disse 7 børn i løbet af 14 år.
Til at passe dem havde de i 1834 dog også en tjenestepige, Ane Marie Lehmann. Alfreds Tip Oldefar
og Oldemor Maren Kirstine
Larsdatters Klosters forældre, Lars
Jeppesen Kloster og Sofie Marie Mikkelsdatter (mine 3 x tip-oldeforældre) Lars
Jeppesen Kloster og Sofie Marie Mikkelsdatter
er Alfreds morfars morfar. De bor i 1834 hos deres datter Mette Marie i
Sennels. Børn ·
Mette Marie
Larsdatter, f. 1.11.1880 ·
Maren Kirstine
Larsdatter Kloster, f. 27.1.1803 ·
Anne Larsdatter
Kloster. Kilder: Statens Arkiver for kirkebøger,
folketællinger m.m. Internettet Wikipedia Fortællinger og materiale fra min
familie, bl.a. min mor, min morbror, min kusine samt min mors kusine og
hendes mand. |